Overvejer dit barn et efterskoleophold?

Skal dit barn tage et år på efterskole eller gå direkte på gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse? Det kan være en svær beslutning for dit barn at tage.

Som forælder er det vigtigt, at du bakker dit barn op om det, de vil. At tage på efterskole er en big deal for unge mennesker, da de oplever en hel ny hverdag, hvor de bor sammen med en masse nye mennesker, samtidig med at deres forældre ikke er der i dagligdagen.

Det kan være svært som forælder at sige ”farvel” til dit barn, når de tager på efterskole, og du kommer til at se dem mindre end normalt. Her er det vigtigt, at du tager et skridt tilbage og lader dit barn blomstre på efterskolen med hjælp fra kontaktlærere og venner.

Uanset hvor intimiderende det kan lyde, er et efterskoleophold en yderst givende oplevelse for dit barn, hvor de oplever stor personlig udvikling, faglig fordybelse og en masse socialisering. Derfor giver det god mening, at du undersøger muligheden for at tage på efterskole, hvis dit barn viser interesse, og du har ressourcerne til det.

Hvilken slags efterskole er den rette for dit barn?

Der er mere end 200 efterskoler i Danmark, og de profilerer sig alle på forskellige områder, så der er rigelig med muligheder for fordybelse for dit barn. Der er efterskoler, som eksempelvis har fokus på musik, gaming, journalistik eller idræt. 

Deltag gerne i Efterskolernes Dag d. 26. september 2021, og benyt det åbne hus som mulighed til at besøge de efterskoler, som dit barn finder spændende. Dig og dit barn vil på dagen møde lærere og nuværende elever, som viser jer efterskolen og fortæller om deres liv der.

Det kan være, at dit barn allerede har en forestilling om, hvilken efterskole er den rette, men det skader ikke at besøge flere efterskoler i løbet af dagen. Det hænder, at efterskoleelever bliver vilde med en efterskole, de ikke havde regnet med.

Efterskolernes Dag er en fantastisk chance for at mærke efter, om en efterskole er det rette match for dit barn, da en efterskole skal nemlig føles ”rigtig” i maven, hvilket er svært at finde ud af på en hjemmeside

Skriv et svar