Hvad skal dine børn efter folkeskolen? For mange forældre lyder svaret på dette spørgsmål, at barnet eller børnene skal en tur på efterskole. For mange børn kan et år på efterskole være med til at udvikle et væld af færdigheder – både de faglige og de sociale – og du er derfor med til at gøre noget godt for dine børn ved at give dem nogle muligheder for udvikling, som ikke findes i hverken folkeskolen eller på andre uddannelsesinstitutioner.
Et efterskoleår kan på mange måder være et tiltrængt pusterum for din børn efter et helt liv i folkeskolen, da der på en efterskole ikke kun er fokus på læring, mens også på at skabe meningsfuldt socialt samvær, som vil give venner for livet. Efterskole handler med andre ord lige så meget om at hygge sig, som det gør om at lære, hvorfor et år på efterskole kan give dine børn nogle helt nye sociale færdigheder, som vil gavne dem resten af livet.
Hvilken efterskole skal du vælge?
Der findes et væld af forskellige efterskoler, som alle skiller sig ud med forskellige linjer og fag og forskelligt fokus generelt. Du skal derfor vælge en efterskole til dit barn, som underviser børnene i de værdier, som du gerne ser dit barn lære, og det er derfor vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i de forskellige efterskoler, inden du og dit barn vælger.
Hvis du gerne vil vælge en efterskole, hvor der er fokus på det gode liv og hygge, kan du eksempelvis vælge en kristen efterskole. Her vil dine børn lære, hvad det vil sige at indgå i et forpligtende fælleskab, hvor dit barn sammen med de andre børn vil lære at leve en sund livstil, hvor et fokus på at elske livet, som Gud har skabt det, altid er i fokus.