Med fortællingen om de to papsøstre Luna og Alberte lægger de to forfattere Anne-Marie Donslund og Kirsten Sonne Harild op til en helt ny serie omhandlende livet i en sammenbragt familie. Bogen » De første piger på månen « foregår på Island, hvor pigernes forældre har valgt, at de alle fire skal på en ryste-sammen-ferie for at lære hinanden bedre at kende.
Papsøstrene Luna og Alberte er som nat og dag: den en lys og den anden mørk. Alberte er som et leksikon; klog og dog på mange måder ret uskyldig. I skolen elsker hun fysik har og har kæleefternavnet Einstein. Luna derimod er fremme i skoene og har en rap replik klar. Ligesom sin spirituelle mor kan hun se ting og sager.
Ryste-sammen-turen byder på b. la. på en hestetur hvor pigerne skal ride tølt igennem det vulkanske islandske landskab. Uheldigvis ender de to piger med at være overladt til hinanden i den barske islandske natur. Pludselig indtræffer voldsomme ting, som presser pigerne til at hjælpe hinanden og forstå, at hævnen er ødelæggende.
De første piger på månen er først og fremmest en tidstypisk fortælling om to piger, der mod deres vilje bliver placeret i samme familie. På rejsen rundt i Island er de to piger som udgangspunkt fulde af hævntørst, fordi de frastødes over at deres forældre har valgt hinanden og de er påtvunget hinandens selskab. Efterhånden som de to piger oplever, at have brug for hinanden og erkender, at de måske altid har savnet en søskende, kan de lægge deres hævn og vrede bag sig. På den måde er bogen fuld af forløsning og varme, da de to piger til slut kan glæde sig over hinanden.
Med de mange prøvelser på hesteryg og forfatterens tidligere stribe af hestebøger in mente, vil denne bog uden tvivl kunne tiltale mange læsere af hestebøger. De første piger på månen er også en til tider morsom og charmerende bog. Kapitlerne i bogen er delt op, så Luna og Alberte er fortællere på skift.
Omslagstegningen af Jan Solheim virker en kende svag og misvisende. I min optik ligner forsiden en præsentation af det vilde vesten. Hvor er de islandske gejsere, fugle og vandet, der skal vise mig at de befinder os på en ø langt oppe i nord Atlanten?
De to forfattere har skrevet en letlæselige roman om to genkendelige piger i præpuberteten, som må kæmpe med den enorme udfordring det er, når ens elskede mor eller far får en kæreste og af lutter lykke opføre sig fuldstændig forrykt. Det er der kommet en fin pigebog ud af, som samtidig indeholder en god portion formidling af den særlige islandske kultur med troen på det overnaturlige de underjordiske og de mange sagaer.