Den amerikanske forfatter Jessica Brody er klar med godt nyt for unge science fictions fans. I sin nye triologi ‘Unremembered’-trilogien lægger hun ud med bind et ‘Uden minder’.
Hovedpersonen er en navneløs ung pige, der som den eneste overlever et mystisk flystyrt. Snart melder spørgsmålene sig. Hvem er hun, og hvorfor overlevede kun hun ulykken og tilmed helt uskadt?
Pigen der kaldes Violet – placeres i familiepleje, da ingen pårørende melder sig, og hun samtidig har hukommelsestab. Men en ung mand dukker op igen og igen. Denne Zen vækker følelser hos Violet, men hvordan er de tilknyttet?
Violet er på mange måder ualmindelig. Hun har stor flair for tal, og viser sig at besidde en enorm fysisk styrke. Hos plejefamilien knytter Violet et nært bånd med drengen Cody, der hjælper hende efterhåndenden som tingene udvikler sig mere alvorligt og dramatisk. Fortiden banker på, og pludselig er Zen kidnappet. Nogen vil afpresse Violet, der viser sig, at være en teknologisk skabt forsøgsperson ved navn Seraphina!
Jessica Brody har skrevet en uhyre fascinerede og spændende science fiction roman med en god portion mysterium og kærlighed. Den overrasker mange gange undervejs.
Indimellem studser jeg lidt over, hvad og hvornår hovedpersonen har hukommelsestab. Det virker simpelthen for tilfældigt og utroværdigt. Men Jessica Brody levrer en helstøbt og handlingsmættet roman med masser af gods i.
Inde bag den gribende fortælling og det udfordrende mysterium om Violets baggrund, gemmer der sig en nok så interessant eksistentiel problemetik. Med sin bog spørg Jessica Brody om, hvad det er der definerer et menneske. Er det kød og blod eller er det andet og mere? Hvad gør os til de mennesker vi er?!
Det tegner sig utrolig lovende for denne triologi.
Med bind et ‘Uden minder’ har vi fået præsenteret en alle tiders vellykket, herlig og dramatisk bog med et fint personregister.