Er el-løbehjul for børn?

Du har helt sikker set dem eller i det mindste hørt om dem. El-løbehjulene.

De er den senere tid blevet ekstremt populære og næsten uanset hvor på kloden du rejser hen, vil de højst sandsynligt være der. Selv hvis du skulle finde en afbudsrejse til Rhodos her, vil du opleve den populære transportform.

De er af flere eksperter spået som fremtidens transportmiddel.

Men hvad er el-løbehjul for en størrelse?

El-løbehjul – Det skal du vide

Et el-løbehjul er et almindeligt løbehjul i en opgraderet version.

Det ligner egentlig meget et ganske almindeligt løbehjul, men er større og mere robust.

Derudover er et el-løbehjul, som navnet antyder, udstyret med en elmotor der er drevet af et litium-batteri. Man skal altså derfor ikke bruge sit ene ben til at skabe fremdrift, men derimod blot trykke på et gashåndtag

Der er også monteret både lys og reflekser på de fleste el-løbehjul.

Kan børn køre på et el-løbehjul?

Man kan ikke skære alle over én kam og det anhænger derfor meget af barnet.

Det er ikke meget sværere at køre på end et almindeligt løbehjul og det er omtrent samme balancepunkt. Selvfølgelig køre et el-løbehjul stærkere end et almindeligt løbehjul.

Derfor er det meget op til de enkelte forældre at vurdere om deres barn kan håndtere et el-løbehjul.

Der er udviklet el-løbehjul specifikt til børn, så det kunne være et sted at starte.

Problemet med de fleste modeller af elektriske løbehjul er nemlig at styret ikke kan justeres i højden. Det kan udelukke nogle børn fordi at styret oftest sidder i ca. 115 cm højde.

Børn og elektriske løbehjul – Hvad siger lovgivningen?

Lovgivningen foreskriver at man skal være fyldt 15 år for at køre alene på et el-løbehjul på offentlig vej.

Dog må børn under 15 år godt køre på offentlig vej i følge med og under opsyn af en voksen.

Børn under 15 år må altid benytte el-løbehjul på privat grund og ved skiltede lege- og opholdsområder. Derfor er der stadig rigeligt med muligheder for at børn kan få stor glæde af et el-løbehjul.

Udover krav til alder for føreren, er der også en række krav til selve el-løbehjulet.

Det er krav som f.eks. at det højest må veje 25 kg, køre maks. 20 km/t og lignende.

Det er vigtigt at du altid sætter dig grundigt ind i den til enhver tid gældende lovgivning.

Det er i sidste ende din eller dit barns sikkerhed det handler om.

Apropos sikkerhed, anbefaler vi altid at føreren af et el-løbehjul bruger cykelhjelm, selvom loven ikke foreskriver det. Ligeså vel som med en cykel, kan det gå galt, så husk altid hjelm.

Gode råd omkring børn og el-løbehjul

Børn og el-løbehjul kan sagtens være forenelige, men for at være på den sikre side bør du altid tage dine forholdsregler.

Sørg altid for at føreren (uanset alder) starter med at prøve el-løbehjulet et sted uden for meget trafik. På den måde kan man blive tryg ved det i rolige omgivelser.

Husk altid at køre efter forholdende. Bare fordi at løbehjulet kan køre f.eks. 20 km/t, behøver man ikke gøre det, hvis man f.eks. kører i tæt traffik.

Brug ekstra tid på at orientere dig og vær altid sikker på at dine medtrafikanter har set dig.

Og det sidste råd er en genganger. Husk altid hjelm.