Category "Børnevenlige strande"

4mar2015

Det er en herlig strand med masser af sand til at lege med. Rigtigt godt badevand. Der er masser af lavt vand, og man skal ca. 20-25 meter ud før det begynder at blive dybt. Revlen er faktisk en lille ø, der dog er landfast med Ølsemagle Strand. Den ligger for enden af en lang vej/dæmning, der er en sidevej til den gamle Køge Landevej, nu Københavnsvej.

3mar2015

Stillinge Strand er en dejlig strand med fint sand og masser af plads at lege på. Desuden kan broen over storebælt ses og det giver anledning til at tale om den og i godt vejr kan fyn ses. Stranden har det eftertragtede Blå Flag, der signalerer rent badevand. Her er både kiosk og toiletter, og stranden er barnevognsvenlig.

3mar2015

Svanemøllen Strand er Københavns nyeste badestrand ved Svanemøllebugten. 4.000 kvadratmeter sandstrand med tilhørende bademole venter denne sommer på byens vandhunde. Den nye strand bliver børnevenlig med lavt vand længst inde og adgang til dybere vand fra enden af molen.

20feb2015

Lille badestrand dejligt lavvandet med sandbund. Ideel til småbørnsfamilier og badebro til de lidt større børn og voksne. Der er iskiosk,legeplads og friluftsbad lige ved siden af. Gode parkeringsmuligheder med en gåafstand på ca. 50 m. Stranden er tildelt Blåt Flag som signalerer rent badevand.

11feb2015

Amager Strand er Københavns strand ud mod Øresund. Amager Strand består af stranden langs Amager Strandvej, en lagune, en ø og parkerne 10-øren og 5-øren. Øen er 2 kilometer lang og lagunen er 400 meter på det bredeste sted – det er 4,6 kilometer badekyst og plads til masser af aktiviteter.
Midt på øen på centrale steder ligger strandstationerne 1,2,3 og 5. Det er små betonbygninger med faciliteter som toiletter, brus, handicapfaciliteter og kiosk. Taget på strandstationerne kan også bruges til udkigssted.

15jul2013

Helt op i toppen af Kulhuse er vandet for de lidt større børn, da der hurtigt bliver dybt. Går man lidt længere mod syd kan der ved lavvande være godt for mindre børn. Og vandet bliver ret hurtig lunt, da det er en bugt og ikke ud til det åbne hav. Der kan købes is v. havnen. Kulhuse Strand er en dejlig sandstrand med græs og beplantning bagved. Stranden har det blå flag.

4aug2010

Stranden ved Hornbæk er en meget dejlig og hyggelig strand. Til venstre for havnen løber der ligesom en lille “Å”, hvor man kan være heldig at fange småfisk f.eks. åleunger. Det er en meget smuk sandstrand, hvor der er lavvandet. Et rigtigt hyggelig sted med klitter og medbragt frokostkurv. I gennem hele højsæsonen er stranden overvåget af to livreddere. Og signalflag meddeler, om badning er tilrådeligt. Stranden har Det Blå Flag.

Der er nu også kommet en balancelegeplads på stranden ved siden af fiskehandleren (Havnevej 32)

9nov2009

Tag på havnerundfart med de blå Netto-Både. Sæt jer til rette i en af Netto-Bådene, se København fra søsiden og nyd alle seværdighederne, som bådene ligeså stille sejler forbi. Der er guide ombord, som fortæller om seværdighederne. Turen begynder ved Holmens Kirke, lige over for Børsen og varer ca. 1 time.

9nov2009

Dejlig børnevenlig strand med klitter og gryder man kan slappe af i. 2 stier går helt ned til vandet, så det er muligt at medtage barnevogn/klapvogn. Her er sandbund. Toilet men ingen kiosk. Dog ligger stranden så bynær, at det hurtigt kan hentes.

9nov2009

Tversted Strand er en af kystens gode og brede strande med høje klitter og store vidder. Det er en dejlig strand med masser af plads og mange indsøer som mindre børn kan lege i. Der er ishus og by tæt ved. Der er blåt flag på stranden. Hele året rundt indbyder stranden til en travetur med herlig frisk luft. Der er gode parkerings- og toiletforhold. Bilkørsel tilladt, men også bilfrit område.