Gi Den Gas Palads er et lege- og aktivitetscenter for hele familien. Her er sjove lege og gode oplevelser, der udfordrer børnenes kreativitet, intellekt og motorik. Skiftende videnskabelige udstillinger. For de yngste gæster er der en hel afdeling på 300 m2 med gode aktiviteter til de 0-4 årige.
Foruden udstillingen kan du opleve den nye banebrydende spillemaskine Wii Nintendo, hvor du får motion, mens du spiller computerspil. Oplev det på 50” skærme. Hoppeborge, luftkanoner, airhockey – og for pigerne er der indrettet et specielt rum – “forbudt for drenge”!
Til de voksne er der en balkon med overblik over stedet. Her er trådløs internet opkobling, aviser, magasiner og ikke mindst massagestole. Her finder du også de gode familiespil og masser af højtlæsningsbøger, hvis ungerne trænger til en stille stund i de bløde sofaer. Cafe.