Arkæologi Haderslev

Museet er landsdelens største museum for oldtid og middelalder.

Her bliver historien levende, når der i vinter-, pinse-, sommer- og efterårsferien arrangeres aktiviteter for især børn. Mad fra forskellige tidsperioder, skjolde, benfløjter, flintknive, ravsmykker og læderpunge er eksempler på, hvad der kan foregå. Se mere på www.museum-sonderjylland.dk.

Der er næsten altid en særudstilling på museet med kunst eller kulturhistorie.

Den permanente udstilling viser sider af den sønderjyske oldtid gennem mere end 250 tusinde år. I museets skatkiste finder man guld, skeletter, våbenfund og Danmarks ældste grav, der er 10.000 år gammel. En del af udstillingen er opbygget som en gade fra 1800-tallet med stuer, værksteder og en gammel købmandsbutik.

Udenfor er der opført huse, en lade, en mølle og en gammel smedje. Madpakken kan med fordel spises her. I museets cafe kan der købes kaffe og lidt mundgodt. Museets har derudover en butik, hvor der sælges kopiudgaver af egne fund, mange forskellige bøger og legetøj til børn.

Skriv et svar