Naturhistorisk Musem i Aarhus er det næststørste af sin slags i Danmark. Det er stedet, man går hen for at lære om alverdens natur lige midt i Danmark. Museet fortæller naturhistorien om Danmark. Hvordan var landet for flere tusinde år siden, og hvorfor ser det ud, som det gør i dag?
I Danmarkshallen bliver I vist rundt i hele Danmarks natur- og dyreliv igennem de sidste mange, mange år. På 1. sal kan I se de mange Danske Dyr. Mon ikke du kan genkende en masse af dem fra haven og skoven? Få et glimt af livet på den Afrikanske Savanne – uden fare for at blive løvens næste aftensmad. Disse udstillinger er permanente på Museet. Vi introducerer ofte nye udstillinger og nye naturhistoriske emner, så Museet er altid et besøg værd.
Naturhistorisk Museum er et spændende sted, og man kan kun lære en masse ting ved at besøge de rigtige steder.