Brabrandstie

Turen rundt om brabrandsøen kan tages på gå-ben, cykel, rulleskøjter, klapvogn eller sæbekassebil m.m. I sommerhalvåret er der flere naturlige stop såsom fugletårne, geder i fold, heste på græs og hvis du rammer den rigtige weekend, kan du såmænd møde en flok helt autentiske indianere på naturcenteret eller et rostævne i roklubben. Medbring selv picnickurven eller besøg det nyåbnede Constantia. Du kan komme til Brabrandstien mange steder, både i Brabrand og inde i den vestlige del af midtbyen. Kig på kortet, og find det mest praktiske sted for jer.

Skriv et svar