Ballade med blade!
Om efteråret får mange af vores løvfældende træer så utroligt flotte farver, at man får lyst til at fastholde dem. I kan benytte efterårsbladene til mange smukke ting. Naturkatapulten er gået i Jørgen Clevin-mode og kommer med et par kreative indspark.
Måske undrer I jer over, hvorfor træerne overhovedet taber bladene, og hvorfor de skifter farve. Forklaringen er lidt langhåret, men kommer her:
Træers blade opfanger lysenergien i sollyset, og omdanner denne til kemisk energi, der er bundet i sukkerstoffer. Træet lever af og vokser ved hjælp af de sukkerstoffer som bladene producerer. Træets fordampning sker desuden fra bladene. Træerne har svært ved at optage vand om vinteren, da det fryser til is i jorden. For at undgå at fordampningen bliver større end vandoptaget, taber træet derfor bladene. Inden dette sker, skal træets vigtige energi, som er blevet opbevaret i bladene, trækkes ind i grene og rødder, hvor det er klart til forårets løvspring.
Processen, som foregår i bladene, kaldes fotosyntese. Fotosyntesen foregår i nogle små grønne korn, der kaldes grønkornene – inde i bladenes celler. I grønkornene findes et stof der hedder klorofyl.
Hovedparten af løvfældende træer nedbryder om efteråret klorofylet, og gemmer de værdifulde stoffer i knopperne til næste års blade. Derved kommer de andre farvestoffer i bladet frem, og skoven står med røde og gule efterårsfarve.
Langtidsholdbare blade
I skal huske ikke at tage alt for mange af de grønne blade, da planterne stadig har brug for dem til at samle solens energi. Men de gule og røde blade er planterne færdige med at bruge, så pluk blot løs af dem, eller saml dem op, der ligger på jorden!
Hvis I ønsker at bevare de klare farver, kan I først lægge bladene i en blanding af vand og glycerin (købes for eksempel ved materialister og tømmerhandler) og lade dem ligge ca. en dag i blandingen. Blandingsforholdet afhænger af hvor glinsende I vil have bladene. Bladene bliver mere glinsende, jo mere glycerin I blander i. Det er meget passende, hvis forholdet er 1:3, altså 1 mål glycerin og 3 mål vand. I kan også vælge at pensle ren glycerin på bladene, så bliver de helt blanke.
Både de frisk indsamlede blade og dem, der er behandlede med glycerin, lægges i pres mellem aviser og noget tungt lægges oven på aviserne.
Når bladene er tørre tages de ud af aviserne. Tørretiden er som regel et par dage afhængigt af, hvor tørt bladene opbevares og hvor tørre de er fra starten.
Bladene er nu klar til at blive limet op på papir, karton eller pap.
I kan efterfølgende tegne på bladene, sætte dem i skifteramme, lave dørskilte eller postkort.
Mens I laver bladkollagerne så læg mærke til, hvor mange forskellige bladformer og farver, der findes havde I regnet med at der var så mange?
Lav flotte bladskåle i ler
Måske mangler I lige en idé til en julegave til tante Tora. Hun vil sikkert elske at få noget, I selv har lavet.
I november og december er det forholdsvist nemt at skaffe billigt ler selv i dagligvarebutikkerne. Ellers kan ler af forskellig slags også købes i diverse hobbyforretninger.
I skal bruge:
Store blade
Ler
Kagerulle
Glat underlag
Evt. maling og pensler til at dekorere skålen med
Find nogle store blade fra f. eks ahorn eller løn. Tag bladene med hjem og opbevar dem i en papirspose.
Rul en passende klump ler ud på en voksdug og tryk bagsiden af bladet ned mod leret. Leret skal være cirka 0,5 1 -1,5 cm tykt afhængigt af skålens størrelse og form. Leret må ikke være for tyndt rullet ud, så går der let hul i det eller bladet kan ikke holde sin form. Tryk bladet let mod leret og skær leret langs hele bladkanten rundt. Det resterende ler fjernes og bladet tages af leret. Nu kan i forme skålen som i vil og bruge bladet som form. Tørretiden afhænger af hvilken type ler I har brugt. Vær opmærksom på, at ler der ikke er brændt er skrøbeligt og desværre let kan gå i stykker.
Lav en bæredygtig Bratz
Med ganske få midler, kan I lave jeres egen personlige dukke af efterårets løv. Det eneste man skal bruge er et stykke ståltråd (cirka 25 centimeter langt) og en masse blade. Til hovedet er det lettest at bruge en trækugle (diameter 2 – 3 centimeter) med hul igennem (kan købes i de fleste hobbyforretninger). Alternativt kan I også bare bruge en kastanje, en lille fyrrekogle eller en rund sten og så omvikle den med ståltråd.
Ståltråden trækkes igennem hullet og fæstnes i sig selv lige ved dukkens hals. Nu er I klar til at lave dukkens krop. Find et sted med masser af forskellige blade. Ved at bruge blade i forskellige størrelser får dukken en livagtig krop. F eks kan I bruge birkeblade til dukkens hals, pileblade til arme og skørt og bøgeblade til resten af kroppen. Kun fantasien sætter grænser.
Når I er tilfredse med dukkens udseende, laver I en stor knude på ståltråden, så bladene ikke falder af igen. På dukkens hoved kan I lime garn fast som hår og hvis dukken skal have en hat, kan I bruge toppen fra et agern eller skallen fra bog og kastanje. Hvis det dér med dukker ikke lige fanger dem af hankøn i familien, kan I lave sære og uhyggelige bladmonstre, med lange, tynde flagrende tentakler.
Andet pænt plantepynt
Bladene kan også bruges til bordkort, pynt på et festligt bord, til at pynte på syltetøjsglas med fyrfadslys i ombundet med rustikt sejlgarn samt meget andet!
Vil I vide mere?
I kan også prøve at finde ud af, hvilke træer, buske eller urter bladene stammer fra. Hvis I vil finde planternes navne og finde svar på andre spørgsmål som aktiviteten kan rejse, kan du f.eks. kigge i Politikens naturguide om Træer og buske i landskabet
Vidste du at
Løvfældende planter er planter, som taber bladene (løvet) om efteråret, for igen at få blade til foråret. De planter som beholder bladene, for eksempel de fleste nåletræer, kaldes stedsegrønne (hele-tiden-grønne). Problemet ved at beholde bladene om vinteren er, at frosten i lange perioder hindrer vandoptagelsen.