Store Cirkusdag lørdag den 17. april 2011
Foreningen Danske Cirkusvenner markerer i samarbejde med Fédération Mondiale du Cirque og Cirkusmuseet i Hvidovre Store Cirkusdag (World Circus Day) lørdag den 17. april
Program:
Kl. 11:30 Et artistliv. Den danske verdensartist Freddi Steckel fortæller om sit liv som artist i et talkshow med John Lington som vært. Sted: Auditoriet i Avedørelejren (landskendt fra filmen Italiensk for begyndere).
Kl. 12:00 til 15:00 Åbent på Cirkusmuseet, Hovedporten 6, Avedørelejren, 2650 Hvidovre, hvor der den dag er gratis adgang. På museet er der følgende aktiviteter:
Kl. 12:05 Gratis rundvisning på museet.
Kl. 12:30 Optræden af trylleklovnen Pee Wee, som i år kan fejre sit 20-års jubilæum som gøgler og artist.
Kl. 13:05 Gratis rundvisning på museet.
Kl. 13:30 Optræden af trylleklovnen Pee Wee.
Kl. 14:00 En dansk rovdyrdomptør. Jørgen Lorenzen fortæller om den eneste nulevende danske rovdyrdomptør, Carl Mundeling, og viser filmklip med Carl og hans tigre.
Kl. 14:30 Filmklip fra Open Air Show fra Cirkusfestivalen i Monte Carlo og andre optagelser fra festivalen.
World Circus Day, som på dansk bliver kaldt Store Cirkusdag, afholdes på initiativ af Fédération Mondiale du Cirque og Prinsesse Stephanie af Monaco. Dagen markeres over hele verden. En liste over arrangementer kan ses på http://www.circusfederation.org/FMC/WCD/WorldCircusDay.html